Betalingsvilkår
Købsbetingelser for produkter med download på Soundful.dk:
Umiddelbart efter købet af et produkt på denne side, så modtager du en mail med et link til produktet/filen, som du så kan downloade. Du vil typisk modtage mailen 1-10 minutter efter at købet er foretaget, lidt afhængigt af den mailservers opsætning og hastighed, som du anvender. Hvis du ikke kan finde mailen efter købet, så vent lidt og tjek igen. Hvis du stadig ikke har modtaget den, så tjek spam-boksen eller mappe for uønsket mail i dit mailprogram. Den kan være endt der. Kan du stadig ikke finde den, så kontakt mig på tuningsounds@gmail.com.
Transaktionen foretages med det samme, hvilket vil sige, at beløbet bliver trukket fra dit kort samtidig med, at du modtager mailen med produktet fra os.
Et produkt kan ikke returneres og købet kan ikke gå tilbage, da der er tale om download af lyd-filer. I det øjeblik produktet er downloadet, er det så at sige blevet pakket ud på computeren, og ligger nu frit tilgængeligt for køberen på vedkommendes egen computer. Køberen vil således kunne beholde produktet uden at Bach & Musart har mulighed for at tjekke, om produktet/lyd-filen er blevet slettet fra køberens computer. Købet er altså bindende!
Sikker betaling:
Betalingen foregår via den sikre https-protokol med Freepay som betalingsgateway. Her kan du anvende dine almindelige kreditkort – VISA og Mastercard samt MobilePay. For at køre på HTTPS-protokollen er der installeret et SSL-certifikat fra Comodo, som krypterer selve betalingen med dit kreditkort.
Ansvar:
Bach & Musart kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen gene eller manglende udbytte som følge af brugen af produkter, der er tilgængelige på www.soundful.dk, specielt hvis disse bliver anvendt i uoverensstemmelse med forskrifterne. Som udgangspunkt er der ingen risiko ved at anvende produkterne efter forskrifterne, men der kan forekomme individuelle undtagelser, hvor bl.a. bivirkninger som hovedpine og lignende kan forekomme. Disse vil ofte fortage sig igen. Hvis de ikke gør det, så stop med anvendelsen af produktet. I sådanne situationer kan Bach & Musart heller ikke drages til ansvar. Mennesker reagerer forskelligt, selv om man kan påvise almengyldige virkninger af brugen af lydterapi og lydmeditation.
Alt for høj lydstyrke ved brug af især hovedtelefoner eller ind-i-øret-telefoner kan forårsage høreskader. Ingen af disse lydprodukter skal høres ved høj lydstyrke, og Bach & Musart kan derfor heller ikke drages til ansvar for forkert brug af lydfilerne.
HUSK, at lydterapi og lydmeditation ikke kan stå alene. Hvis man har en akut eller livstruende sygdom, så opsøg altid egen læge!
Copyright:
Bach & Musart har copyright på alle produkter på siden. Kopiering, videregivelse og gengivelse er ulovligt! Alle produkter er kun til eget brug både personligt og f.eks. i ens egen virksomhed. Med eget brug menes der, at køberen af produktet kan anvende produktet til sig selv og i ens egen virksomhed på de platforme vedkommende selv ønsker (computer, smartphone, tablets etc.).
Du må altså gerne anvende den i din undervisning, behandling, kurser, foredrag m.m. – men altså ikke udlevere den til kursister, deltagere, klienter etc.